Hej, Jeg hedder Christina og ejer Foxholm - Derfor er virksomhedens historie meget min historie.
Min baggrund
Jeg har haft mange arbejdspladser gennem årene; Jeg har været tjener og ejendomsmægler, kundeservicemedarbejder og kontormus. Min primære baggrund er i økonomi, hvor jeg har en række uddannelser, og så var jeg bankrådgiver i 8 år.
Efter at have arbejdet med tal ved et skrivebord trængte jeg i 2017 til at gøre en reel forskel i den fysiske verden, ikke bare via en skærm. At skabe noget og gøre en forskel. Genbrug har altid ligget mit hjerte nært, så da muligheden for at åbne en secondhand butik på Østerbro i København, slog jeg straks til. Dørene åbnede i Århusgade 4 i november 2017. I 2022 besluttede jeg at stoppe med at have butik og sætte forretningen på hjul i stedet.